Om Poul Guldborg

Poul Guldborg har den fireårige journalistuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole og er certificeret som NLP Business Pratitioner fra Aarhus Business School.

Poul har 12. års journalistisk erfaring som studievært, reporter, researcher og redaktionsleder fra DR og TV2/Østjylland - og informationsmedarbejder i det daværende Århus Amt. Poul har bl.a. arbejdet på TV-Avisen, radioprogrammet Go’ Danmark og var den første vært på - og medgrundlægger af - forbrugerprogrammet Rene ord for pengene.

Poul har desuden 8 års erfaring som informationschef i Dansk Supermarked Gruppen, der blandt andet tæller Føtex, Bilka og Netto, hvor han var ansvarlig for virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Som informationschef var en af hans opgaver at opbygge gode relationer til pressen og at repræsentere Dansk Supermarked i medierne. En anden vigtig opgave var at håndtere kundeklager korrekt, så kunderne blev tilfredse og virksomheden undgik dårlig omtale i medierne. I dag bruger Poul sine erfaringer fra begge sider af kameraet, når han udfører krisestyring for Guldborg Unlimiteds kunder, medietræner dem, eller lægger strategier for dem, så de kan få et bedre forhold til kunderne, pressen og den øvrige omverden.

I jobbet som informationschef i Dansk Supermarked kom Poul Guldborg ind på førstepladsen som Danmarks bedste kommunikationschef i to forskellige undersøgelser – kåret af danske journalister.

Poul etablerede i foråret 2006 kommunikationsbureauet Guldborg Unlimited ApS, der har base i Egaa ved Aarhus. Guldborg Unlimited løser løbende kommunikations- og kundeserviceopgaver for internationale koncerner, danske virksomheder, det offentlige og andre organisationer.

Ved siden af jobbet som kommunikationsrådgiver fungerer Poul Guldborg også som en skarp og kompetent ordstyrer i forbindelse med konferencer og debatter - og som populær foredragsholder indenfor emnerne: kommunikation, kundeservice, klagehåndtering, networking og livs- og arbejdsglæde.

Kontaktoplysninger:

Poul Guldborg
Tlf. 70 201 205
Mob. 20 25 47 20