Krisestyring og krisekommunikation

Alle organisationer kan få problemer. Og når medierne pludselig blander sig i problemerne, eller de går viralt, så udvikler de sig til en krise.

En krise kan halvere en virksomheds værdi på et døgn. Og en forkert håndteret krise kan i værste fald resultere i, at virksomheden eller organisationen må lukke. Derfor er det uhyre vigtigt, at du handler og kommunikerer både hurtigt og korrekt, når du står midt i krisen.

Jeg oplever jævnligt, når jeg laver krisestyring for mine kunder, at en korrekt håndteret krise ligefrem kan øge virksomhedens værdi og troværdighed, fordi virksomheden har vist, at den er ansvarlig, handlekraftig og at den kan klare et ”stormvejr” i medierne.

Derfor er det vigtigt at bede om professionel hjælp til krisestyring og krisekommunikation. Og jo før du tilkalder "brandmanden", jo nemmere og mere effektivt kan han slukke "branden".

Det bedste værn mod en krise er et professionelt kriseberedskab. Men undersøgelser viser, at det er langt under hver anden virksomhed, der har etableret et sådant beredskab. Guldborg Unlimited hjælper dig gerne med at etablere et kriseberedskab for din organisation, så I er godt rustet til at håndtere en krise.

Jeg, kommunikationsrådgiver Poul Guldborg, har en baggrund som kritisk nyhedsreporter, redaktør, studievært og forbrugerjournalist på DR TV og radio - og som kommunikationschef i en af Danmarks største koncerner Salling Group, der tæller Føtex, Bilka og Netto. Siden 2006 har jeg bl.a. hjulpet små og store virksomheder med at opbygge kriseberedskaber og give dem rådgivning i forbindelse med kriser. Jeg er din personlige rådgiver fra dit behov for hjælp opstår og til det sidste punktum er sat i sagen.

Hos Guldborg Unlimited kan du tegne en krisestyringsforsikring. Du betaler hver måned et fast beløb for, at jeg står til rådighed 24/7 - 365 dage om året, hvis der skulle opstå et akut behov for hjælp til kommunikation eller krisestyring i din organisation. Med en krisestyringsforsikring eller et kommunikations-abonnement, som jeg også kalder det, er du garanteret min hjælp og til en fast, lav timepris. Husk - heldet har det med at følge de forberedte.

Har du akut brug for hjælp til at håndtere en krise? Eller ønsker du at etablere et kriseberedskab eller at tegne en krisestyringsforsikring?

Kontakt Poul Guldborg direkte og uforpligtende nu på 20 25 47 20.