Forandringskommunikation

Foredrag #1: Sådan skaber du forandringer, der fryder

Foredraget et ideelt for alle ledere, der befinder sig i en organisation, der løbende har brug for at gennemføre forandringer – eller som står overfor en konkret forandring i organisationen.

Forandring fryder… siger et gammelt mundheld. Men det er løgn. Forandringer frustrerer!

Er du leder i en organisation, har du har formentlig prøvet at informere medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere om et helt nyt tiltag, som du er sikker på vil blive taget imod med kyshånd. Men til din store overraskelse bliver du mødt med korslagte arme, nedadvendte mundvige og massiv modstand mod det nye. Hvorfor reagerer mange mennesker sådan på forandringer?

I foredraget ”Sådan skaber du forandringer, der fryder”, lærer du, hvorfor mange mennesker har modstand mod forandringer. Du får også nogle enkle og konkrete værktøjer til at kommunikere forandringer, så din målgruppe forstår og efterlever dem.

Foredraget kan evt. laves til et halv- eller heldagskursus i forandringskommunikation, hvor vi arbejder med aktuelle cases fra jeres egen verden.

Dette foredrag kan også med fordel kombineres med at ledere og medarbejdere senere sammen oplever foredraget ”Sådan overlever du forandringer” – inden organisationen begynder gennemførelsen af forandringerne.

Foredrag #2: Sådan overlever du forandringer

Åh nej… skal vi nu have ny struktur igen? Vi har ikke engang fået den sidste på plads endnu…..

Forandringerne hagler ned over vor tids medarbejdere - både på de private og offentlige arbejdspladser - og i et stadigt stigende tempo og med tiltagende styrke. Medarbejderne skal være omstillingsparate og sove med støvlerne på – så deres organisation ikke ædes af konkurrenterne eller drukner i disruption-bølgen.

Og det er en kæmpe udfordring. For vi mennesker hader per natur forandringer. Og derfor er vi mest tilbøjelige til at kæmpe imod forandringer – også selvom de i virkeligheden kan være en kæmpe fordel for os.

I foredraget ”Sådan overlever du forandringer” fortæller Poul Guldborg, hvorfor vi mennesker ofte har modstand mod forandringer. Og gennem eksempler og med enkle værktøjer lærer han tilhørerne, hvorfor forandringer er en nødvendighed, og hvordan man tager imod dem med et åbent sind – så man får det optimale ud af dem.

Dette foredrag kan med fordel kombineres med, at organisationens ledere først klædes på med foredraget ”Sådan skaber du forandringer, der fryder”, inden forandringerne gennemføres.

Ring til mig, journalist og kommunkationsrådgiver Poul Guldborg, helt uforpligtende på 20 25 47 20 - og hør hvordan jeg bedst klæder jer på til de kommende forandringer.